Mit VM 2010

 
Onsdag den 23. juni var nok den længste dag på arbejdet jeg nogensinde har oplevet, dette var nemlig dagen hvor jeg om eftermiddagen skulle starte bilen og køre mod Herning til det første VM i HTM, men allerførst skulle jeg lige forbi Køge station og hente Heidi og Yatzi, som var hyggeligt selsskab på vej mod det jyske. Toget ankom til tiden kl. 17.20 og vi satte kursen - vi nåede ikke ret langt før jeg midt i en overhaling begyndte at tabe fart, speederen var helt i bund og vi tabte stadig fart.... ind i nødsporet og ringe til Anders: Er der nogle lamper der lyser? Nej - stop motoren og prøv igen - hmmm ingen problemer og vi kørte til Fyn hvor vi indtog første stop på McD for at få lidt aftensmad. Vores sankt hans aften var de bål vi så fra motorvejen og det vi så lige kunne huske af midsommervisen (det var ikke meget!!). Fremme ved Herning Messecenter forsøgte vi at finde den campingplads Heidi og Yatzi skulle bo på.... jeg håber ikke de skulle gå for langt inden den blev fundet. Tak for rigtig hyggeligt selskab. Jeg satte snuden mod Hotel Lynggaarden som var der jeg skulle tilbringe de næste mange dage.
Vel fremme på hotellet fik jeg slæbt alt ind fra bilen og luftet hundene. Da vi kom tilbage på værelse gik begge hunde ud som et lys :-)

Torsdag morgen havde vi ikke travlt, så jeg startede med at lufte hundene en god tur inden vi kørte til messecentret. Det var nemt at finde og det gik smertefrit med at komme ind uden lange køer mv. Da jeg kom ind og så ringen var min første indskydelse WOW - super flot!! Ved middagstid skulle jeg lave opvisning med Doggie i store ring, lad mig bare sige at det var en udfordring. Jeg har aldrig prøvet at optræde i spotlys før, så jeg blev noget overrasket over hvor blændet jeg blev, intet kunne se - jeg havde absolut ingen idé om hvorhenne i ringen jeg befandt mig og hvor publikum var, men vi kom igennem :-)

Senere på dagen var der opvarming i HTM ringen for alle landene. Alle lande havde fået 15 minutter som man kunne bruge som de havde lyst. Vi valgte at hver deltager fik 5 minutter hver. Jeg gik ind med Doggie lavede lidt heelwork og ellers bare masser leg & belønning.

Da både det danske HTM og FS hold var færdige med træningen i hallen mødtes vi udenfor for at få taget lidt billeder hvor vi alle var samlet. Efter fotosessionen var det lidt tid til at gå rundt og suge indtryk til sig inden vi alle skulle mødes til briefing kl. 18. Det var også her der skulle trækkes lod om startrækkefølgen - Danmark træk start nr. 6 - jubii, ville gerne være sådan ca. midt i :-)
Efter briefingen var der festmiddag for deltagere, påhæng og hjælpere. Forretten var fin, men resten er ikke værd at skrive om. Der var en hyggelig stemning rundt omrking ved bordene men vi brød tidligt op - det havde været en lang dag og det var konkurrencedag dagen efter, så vi ville gerne tilbage på hotellet så hundene kunne få slappet af og være friske til næste dags konkurrence.

Fredag morgen vågnede jeg selvfølgelig tidligt - det var I DAG HTM skulle løbe af stablen, nøjjj hvor var jeg spændt og jeg glædede mig vanvittigt til vi skulle starte kl. 13. Det var dejligt at der først var om eftermiddagen for så kunne Anders, min mor, lillebror, svigerinde, svigermor og veninde nå at komme frem og se det hele. Det betød rigtig meget for mig at de havde valgt at bruge en weekend på at komme og heppe - på trods af at jeg ikke er videre social og selskabelig når der er konkurrencer :-)

Kl. 13 startede indmarchen, noget jeg virkelig havde set frem til. Formanden for FCI holdte tale og erklærede dette første VM for åbent.

Jeg havde valgt at tage Cookie med ind til indmarchen, så Doggie kunne spare lidt på krudtet. Jeg stod og var helt rørt, det var et helt ubeskriveligt øjeblik under åbningceremonien og man hører nationalmelodien, jeg havde svært ved at få tårene væk, det var så stort! - Cookie så ikke særlig rørt ud - han brugte det meste af tiden på at ligge og rulle sig på gulvtæppet!!

Efter indmarchen havde jeg noget tid inden Doggie skulle i ringen, hvilket nok var meget godt for jeg syntes simpelthen det indtil nu allerede havde været sådan en stor oplevelse at jeg var helt vildt rørt.

Inden det blev vores tur til at skulle i ringen, sad jeg inde i den hal vi havde til hundene eller sad ude og nød vejret. Jeg er ikke så god til at se dem der er i ringen før mig, så jeg fik ikke set nogel af fredagens HTM deltagere.

Nu nærmede det sig, vi var ved at skulle i ringen og jeg glædede mig rigtig meget til at træde ind. Vi havde super opvarmning og Doggie var bare PÅ. Ind i ringen, vinke til publikum, hilse på dommerne og så sætte Doggie af, gå et par skridt frem, nik til DJ´en - og så startede vi, eller det vil sige jeg gjorde. Doggie valgte at blive siddene og kom ikke springene gennem mine ben til tiden, Så en lidt kedelig start men som kom der nogle rigtig fine positioner hvor det bare kørte - indtil vi skulle sidelæns (som vi lige havde lavet til UG under opvarmningen), der røg det hele lidt til jorden. Et ok program, men det kunne have været bedre. Uanset så var jeg super STOLT over at vi overhovedet skulle være med i Herning.
Alt andet lige så må det også have været bare lidt bedre end det føltes, for vi havnede individuelt på en 9. plads og havde sikret os en plads i finalen :-D

Tid til præmieoverrækkelse. Meget meget spændende, jeg vidste at mine holdkammerater Emmy & Whisper og Anja & Queeny havde gjort det rigtig godt, men jeg var noget i tvivl om jeg havde gjort det godt nok til at vi havde en chance. På en 3. plads Tjekkiet, nr. 2 team Great Britain og som nr. 1..... DANMARK!!! VERDENSMESTRE FOR HOLD. Det var helt vildt, sikke en oplevelse - det var bare så stort, en fuldstændig ubeskrivelig følelse.

Efter præmieoverrækkelsen skulle vi ned til Wiegaarden og have taget billeder, og derefter var det tid at gå hver til sit. Alting var gået så stærkt at der gik en rum tid inden det gik op for mig hvad det lige var der var sket. Der havde været gang i så mange følelse på så få timer at det hele ikke lige bundfaldt med det samme.

Fredag aften skulle jeg ud at fejre med familien, vi kørte til Herning sammen med hundene og fandt et sted hvor vi kunne sidde udenfor at spise og fejre dagens resultat. En rigtig hyggelig aften. Da jeg kom tilbage til hotellet mødtes jeg med Emmy & Hazylandflokken, så vi lige kunne få luftet hundene og snakket om dagens begivenheder.


Lørdag var freestyle dag og jeg havde også glædet mig til denne dag, det skulle blive dejligt bare at sidde og se en masse programmer og heppe på det danske freestyle landshold, når nu jeg ikke havde fået set nogle af fredagens HTM programmer.

Selvfølgelig skulle det danske hold supportes med vores lille cheer sang og dans fra NM. Heidi havde sørget for malingen, så vi kunne blive pyntet med lidt flag på kinderne også. En super hyggelig dag og den belv jo ikke mindre hyggelig af, at det danske hold med Johanna/Soda, Emmy/Biscuit og Jette/Addi gik hen og vandt sølv.

Da konkurrencen var færdig sidste på eftermiddagen vendte vi tilbage til hotellet og om aftenen skulle jeg mødes med Henriette, så vi kunne spise sammen. Der var fest på hotellet så vi kunne ikke spise i restauranten, derfor susede vi på Jensens Bøfhus i Herning og spiste en dejlig middag. Kaffen og snakken, fik vi på værelset på hotellet :-). Det blev halvsent inden vi kom i seng den dag.


Søndag var finale dag og den mest følelsesladet dag af dem alle!! Jeg vågnede selvfølgelig møj tidligt, men blev liggende i sengen og gik vores program igennem i hovedet, nussede med hundene og da jeg kom til at tænke på hvor stolt jeg var af min lille Doggie, stod vandet ud af øjnene på mig. Bare det at vi var her, at hun er som hun er og hun bare er min stjerne, det var mere end jeg kunne kaperer. Jeg prøvede at få lidt hold på mig selv, fik luftet hundene og kom afsted til hallen - men hold da op en formiddag, jeg blev ved med at være fuldstændig rørt.

Da konkurrencen startede havde jeg siddet inde i rummet sammen med Doggie og bare lyttet til vores musik. Endelig blev det vores tur til at træde ind i ringen. Starten var det samme som under fredagens konkurrence, da jeg sagde spring kom der ingen hund før vi var forbi i musikken.

Jeg er bare så glad over at eje verdens dejligste hunde :-) Resten af vores program gik fint, men jeg kunne godt mærke at vi havde været i gang i 4 dage og Doggie var ved at været meget træt, så det krævede lidt hårdt arbejde, men jeg er super stolt over vores præstationer.

Det var en fuldstændig fantastisk oplevelse at være i ringen. Jeg var sidste dansker i ringen, så nu var der bare tilbage at vente på præmieoverrækkelsen inden freestyle finalerne skulle starte. Doggie og jeg beholdte vores individuelle 9. plads ud af de 10 der gik videre til finalen. Det kunne vi ikke have gjort bedre :-) -og jeg er ikke blevet mindre stolt af min lille stjerne efter weekendens super præstationer.

Efter freestyle finalen skulle vi ned og hyldes i store ring, de hold der havde vundet og de individuelle placeringer. Tiderne i store ring er nok lidt svære at planlægge så det endte med 1½ times ventetid. Jeg trak mig lidt tilbage med Doggie så hun kunne få lidt fred for alle de mange hunde der var rundt om os.

Da det blev tid at vi skulle ind i ringen alle sammen, blev det simpelthen for meget oven på en hård og trættende weekend, så Doggie stressede så jeg ikke rigtig kunne få kontakt med hende og syntes slet ikke at situationen var sjov - dette kunne jeg selvfølgelig ikke byde hende, store ring oplevelse eller ej - så jeg gik ud af ringen med hende og helt udenfor. Hanne som havde siddet på tilskuer rækkerne havde set at vi var gået ud og kom ud at spurgte hvad der var galt. Hun var så sød at spørge om hun skulle sidde udenfor med Doggie, så kunne jeg tage Cookie med ind og stadig få oplevelsen med - TAK Hanne :-)

Det var en stor oplevelse at være inde i store ring og Cookie syntes bare det avr fint at få den opmærksomhed. Da vi var færdige skyndte jeg mig ud til Doggie som bare havde siddet og hygget med Hanne.

Nu var der kun tilbage at pakke bilen og vende næsen hjemad.

Stor tak til det danske hold for god team ånd, sjove stunder og for at give plads til hinandens forskelligheder og behov. Tak til DKK og HTM-udvalget for et helt fantastisk arrangement. Hvis I har haft nogle problemer i løbet af weekenden, var det ikke noget man mærkede som hverken deltager eller tilskuer. Tak til alle hjælperne, uden jer ville det ikke kunne lade sig gøre. Tak til alle der var med til at gøre det til den helt ubeskrivelige fantastiske oplevelse det var.

Ord fra mit VM er der nok ingen tvivl om... STORT, FANTASTISK OG UBESKRIVELIGT.


1000 tak for alle de flotte gaver og held & lykke kort vi fik i forbindelse med VM. Det hele betyder rigtig meget.