Om os......... |
Jeg er årgang 78, bor på et lille landsted i Lille Skensved sammen med min kæreste Anders, vores 3 hunde og 1 kat. Til daglig sidder jeg inde hos SKAT og vurderer biler. Anders er Maskinarbejder og er ansat i en lille virksomhed i Karlslunde. Herhjemme er det mig der er gået helt i hundene, Anders syntes det er hyggeligt at have dem bare han ikke skal træne med dem. Han er til at lokke med ud og gå nogle gode ture ind i mellem, men helst vil han bare være herhjemme og hygge med Bianca og når det bare er de 2 kommer hun med ham overalt. Bordercollierne Cookie & Doggie er lidt mere uopdragne, så dem har han ikke med alle vegne ;-) |
Udsigten fra vores stue og køkken |
Vi er begge vokset op med hunde, så vi var ret hurtige enige om at vi selv skulle have hund når vi fik plads til det. Vores første egen hund blev så Bianca, som vi overtog fra mine forældre for snart 9 år siden. Så blev jeg for alvor bidt at hundetræning og Albert kom til, ham måtte vi desværre sige farvel til alt for tidligt og vi fik Cookie. Vi boede på det tidspunkt i et villakvarter. Jeg havde altid drømt om at bo på landet og drømmen blev ikke mindre af at der var gået hund i stedet for hest i den ;-). Anders var ikke svær at overtale da han gerne ville kunne gå og hamre, bore og banke i sit værksted klokken 2 om natten hvis det var det han havde lyst til, men det kan man ikke så godt tillade sig når man har naboer hele vejen rundt - så vi havnede i Lille Skensved! og Doggie kom til :-) |
Da vi kom på landet fulgte der også masser af mus med, så ind flyttede også 2 vildkatte, som på trods af at de bor i stalden meget hurtigt blev tamme. Desværre blev den ene af kattene (Røde Mis), som var god til at fange mus kørt over og Grå Mis som efterhånden er 4 år lever i bedste stil, men det der med at fange mus er vist lidt overvurderet i hendes verden... hun nøjes i hvert fald med at jage dem ind til os og så kan vi selv fange dem!!! Vi havde også en kort periode, eller næsten et år 10 får gående. 10 får der ikke var vant til mennesker, men det blev de og hold da op nogle personligheder. Jeg solgte fårene, men besøger dem ca. 1 gang om året lige omkring påske, når de er gået i gang med at lemme. Derudover modtager jeg også ind i mellem billeder og en lille hilsen med hvordan det går, det er så hyggeligt og dejligt at vide de har det godt - og rigtig forkælet bliver de i deres nye (som snart ikke er nyt længere) hjem. |
Husets kat - Grå Mis (opfindsomt navn) |
Vores dejlige lille gårdhave. Elsker at sidde derude under parasollen med en god bog og hundene liggende rundt omkring mig |
Vores mark. Der er hegn og store træer hele vejen rundt. Både jeg og hundene elsker marken. |
Her er så hvad der burde være min træningshal, men det er det IKKE og jeg tror aldrig det får anden status end værksted |