2010
 
 

2. maj 2010

DKK konkurrence i Hillerød. Jeg kan normalt bedst lide at konkurrere udendørs, men i dag med tanke på VM var jeg rigtig glad for at det var en indedørs konkurrence og så oven i købet i store ring, hvor der jo hele tiden er en masse andre hunde, støj og ikke mindst mennesker - ja faktisk en masse forstyrrelser :-)

Cookies program er stadig ikke klar men jeg satser på at være klar med det engang i juni/juli måned, så igen i dag var det kun Doggie der skulle på. Jeg har fået ny balletkjole og den skulle afprøves i dag :-) Jeg har selvfølgelig prøvet at træne med den og jeg ved at den ikke egner sig til udendørs blæsevejr, men mente at den ville virke fint indendørs - og det gjorde den!!

Jeg havde en rigtig god dag med Doggie, hun var glad og jeg var glad. Syntes programmet gik rigtig fint, vi havde - igen - nogle sidelæns positioner som ikke lige var spot on og hvor jeg ikke stoppede op og fik styr på det men bare fortsatte....

I dag skulle jeg have været stoppet op og fået styr på dem, for jeg ved hun kan, de kører perfekt til træning - så mon ikke det bare er træning af hele programmet vi mangler? Men bortset fra de lidt skæve positioner syntes jeg faktisk at det gik super godt, resten af positionerne var pæne og ingen missere. Vi havde nogle gode og afslappet minutter i ringen, som jeg nød og det er jeg sikker på Doggie også gjorde. Elsker simpelthen at arbejde med hende :-). Siden sidst har jeg også arbejdet meget med mig selv og det der med at blive lidt mere balletagtig og det går fremad - men vi arbejder videre med det!

Efter konkurrencen, som var færdig i ordentlig tid havde vi hundene med ude at shoppe lidt - de skal vel også forkæles lidt efter sådan en dag, så der blev kun handlet til dem... lækre guffer og lidt legetøj til dem.


11. april 2010

DAF København, Sonja & Randi havde kastet sig ud i at arrangere en HTM konkurrence. Jeg havde tilmeldt Doggie og skulle også dømme på dagen, jeg fik flyttet lidt rundt så jeg ikke skulle dømme den klasse lige efter jeg selv havde været inde, da mit mål med konkurrencen var at have det sjovt i ringen og have tid til Doggie.

Igennem hendes tid i HTM ringen har det tit været sådan at jeg har skulle skynde mig efter jeg havde været inde med hende, enten fordi jeg også skulle ind med Cookie eller også har jeg skulle dømme klassen efter - det syntes jeg ikke hverken hun eller jeg fortjener - vi har brug for at gå ud og være glade sammen og løbe et sted hen hvor vi kan lege en masse som belønning efter en god præstation. Det havde vi tid til i går og det vil vi have tid til fremover, det er trods alt mine egne hunde der kommer i første række. Jeg elsker at dømme og hjælpe ved konkurrencerne og det vil jeg selvfølgelig blive ved med, det bliver bare ikke på Cookie & Doggies bekostning.

Og hvordan gik konkurrencen så? Jo vi havde det dejligt i ringen, jeg har lært at smile mens jeg er i ringen og jeg elsker at være i ringen. Doggie gjorde det super fint, enkelte steder var hendes positioner ikke gode, men jeg insisterede ikke på at rette dem og vi fortsatte bare programmet, hun kan sagtens positionerne så at hun ikke var helt præcis hele vejen igennem er bare ærgeligt - det var ikke det der var målet. Vi havde det dejligt i ringen og at det så rakte til en 2. plads gjorde bestemt ikke dagen dårligere :-D. Nu vil jeg så bruge lidt tid inden næste konkurrence på at undgå stress når musikken spiller, blive lidt mere balletagtig og arbejde med balancen!!

30. Januar 2010

Årets første HTM konkurrence blev holdt på Lyngholm Landsted i Tuse Næs. Det har godt nok været spændende op til med hensyn til vejret. Vi har jo haft sne og mange minus grader siden før jul, så træning har der ikke været så meget af... vi har kunne træne lidt inde i stuen, men der er bestemt ikke plads til at lave sit program, så det har mest været links vi har trænet. Heldigvis har Emmy og jeg været så heldige at vi har kunne låne Charlottes hal 2 gange hvor jeg fik trænet hele programmet. Sidste gang vi var i hallen inden konkurrencen var det helt vildt koldt derinde, så jeg var ret bekymret for at skulle dels i ringen med Doggie og ellers dømme resten af dagen. Jeg var overbevist om at jeg ville fryse ihjel, men heldigvis blev mine bekymringer gjort til skamme.

Fredag eftermiddag blev det jo snestorm over Danmark og det så ikke for godt ud. Arrangørene besluttede at rykke konkurrencens start om lørdagen fra kl. 10 til kl. 12. så der var en større chance for at vejene var blevet ryddet og fremkommelige. Da jeg stod op lørdag morgen og var ude med hundene var min bil helt sneet inde og jeg havde ikke en chance for at komme ind i den før jeg havde været ude med en skovl.... Næste forhyndring var at jeg ikke kunne åbne lågen før jeg havde været ude med en skovl... sidste forhindring, vejen var blevet ryddet og alt det der var ryddet væk lå i vores indkørsel så ingen chance for overhovedet at komme ud før der havde været en skovl. På dette tidspunkt var mine arme allerede syret til, men heldigvis fik jeg Anders op og han ordnede det sidste sne for mig :-). Afsted mod Tuse Næs og vejene var slet ikke så slemme som frygtet, bevares det var glat og man kørte pænt, men så var det heller ikke værre.

Dagens første klasse var HTM 3 og jeg skulle stille op med Doggie. Jeg var ret kold da jeg gik på banen - ballettøj er ikke det varmeste tøj.... men ind, gøre klar, start. Jeg havde planlagt nøje hvor jeg skulle være henne så jeg ikke havnede i væggen eller ikke var de steder på banen jeg skulle være ved bestemt øvelser, men jeg startede selvfølgelig med at løbe den forkerte vej, og det gav mig lidt problemer, men det havde ingen indflydelse på Doggies præstation. Hun var super super god i første halvdel af programmet, men pludselig fik jeg lidt problemer med balancen og blev hylet lidt ud af den, så der var et stykke midt i programmet der ikke var rigtig godt men vi kom tilbage på sporet :-) Vi endte med at blive nr. 2, med flotte point fra alle dommerne - JUBII

Resten af dagen skulle jeg dømme, så efter en god leg med Doggie var det bare at iklæde sig alt vintertøjet igen. Der var sat et telt op, varmekanon, gasvarmere lagt lammeskind på stolene og tæpper til at have over sig, og så have Johanna fodvarmere med til os, så der var bestemt ingen problemer med at sidde stille i flere timer.

Tak til Team Lyngholm for et rigtig hyggeligt og vellykket arrangement.