For 3. år i træk holdte jeg, Emmy og alle hundene vores sommerferie i England hvor vi også havde tilmeldt os HTM konkurrence. Vi startede fredag formiddag den 4 september med at tage til dyrlæge med alle hundene opg få deres pas i orden. Alt gik strålende hos dyrlægen og da vi skulle pakke bil bagefter gik det overraskende nemt og vi havde faktisk for en gangs skyld masser plads!! Vi skulle først køre mod Holland om aftenen så jeg prøvede at få en lille morfar om eftermiddagen. Vi kørte afsted fra Sorø fredag aften ved 21 tiden. Turen ned gennem Tyskland gik fint, lige indtil vi nåede henad meget tidlig morgenstund - der havde trætheden overmandet os og vi måtte ind på en rasteplads for at tage en lille lur, som ikke var så lille endda.... Emmy vågnede og nærmest skreg klokken er 6 vi har sovet i 2 timer!!! Lufte hunde og afgang igen. Vi var fremme i Hoek Van Holland ved 10 tiden om formiddagen. Vi skulle sejle 14.30 så vi havde tid til at få luftet og trænet hunde med den mest fantastiske udsigt i baggrunden.

Efter træningen havde vi lige tid til at handle ind så vi kunne få lidt at spise ombord på færgen. det er ikke altid færgemad er vores stil ;-) og så var det ellers bare over at chekke ind, hvilket som altid er ret nervepirrende for gosh hvor går de meget op i alting, men det hele forløb heldigvis hurtigt og uden problemer :-)

Da vi jo skulle sejle om eftermiddagen havde vi ikke bestilt nogen kahyt, vi tænkte at vi kunne spise vores mad, drikke lidt kaffe og gå i biografen. Lige indtil det gik op for os at ingen af vores visakort virkede ombord på færgen!!!! Så har man absolut endnu mere lyst til kaffe og vi måtte i gang med at tælle vores mønter for kaffe skulle vi have!!! Vi havde lige råd til et par kopper kaffe og 2 biograf billetter. Vi købte billerterne til en film vi egentlig ikke rigtig gad se men tiden skulle jo gå... og nu skulle vi bare vente til filmen startede.

Trætheden overmandede os igen!! Vi fik den geniale idé at vi ikke ville i biografen alligevel og i stedet lade som om vi ikke vidste at vores visakort ikke virkede ville vi booke en kahyt og få refunderet biografbilleterne. Hmm nu virkede vores visakort igen, vi fik kahyt men opgav at få refunderet billetterne da ham der vidst om vi kunne blev ved at hold pause. Vi skyndte os ned i den lejede kahyt for at få et hvil.... nu kunne vi selvfølgelig ikke sove :-( Så en ½ time efter filmen var startet stod vi op og brugte resten af sejltiden på at kede os :-) Sikke en tur!

Fremme i Harwich lørdag aften fik vi luftet hundene og derefter kørte vi til Travel Lodge hvor vi skulle overnatte og så køre det sidste af turen dagen efter. Efter lidt løren frem og tilbage fandt vi det endelig... nogen af os mere gnavne end andre ;-) Nu er det sådan at man kun må have 2 hunde med på værelset og vi havde 6!!! Hvis nu alle 6 havde været sorte ville det sikkert have været meget nemt, men vi havde kun 3 sorte, 1 brun, 1 blå og en sheltie!!! Sheltien er nem nok han bliver bare pakket ind i dynen når han skal smugles ind, men det var et værre mas vi havde med de andre og man skulle forbi damen i receptionen hver evig eneste gang!!! men Phew det lykkes :-) 6 hunde som har sovet hele dagen og som skal være stille så det ikke afsløres at vi har mere end 2 - det er også et projekt!! og så er det jo ikke fordi de var lige så parate til at sove som vi var.

Cookie og Beat drønede rundt i værelset med 100 km/t og ellers så rodede de rundt i sengen. Efter noget tid med renden frem og tilbage og ti nu stille, læg dig nu ned lykkedes det os at få alle til at sove. Næste morgen startede mareridtet igen med at få smuglet hunde ud, øhh det vil sige det var nemt nok for mig. Emmy og vågnede tidligt og da jeg også vågnede var nogle af hundene allerede smuglet ud og var blevet luftet, så jeg skulle egentlig bare stå op og drikke den kaffe der også blev serveret for mig :-). Klar til afgang igen og vi fortsatte turen til Morley.

Vel fremme hos Kath og David hvor vi skulle bo resten af ferien, fik alle hundene mødt hinanden uden problemer og vi fik installeret os på vores værelser. Hundene fik en dejlig velfortjent gåtur i skoven og om aftenen fik vi også hilst på Karen og Allan over en dejlig middag.

Mandag beøgte vi Bob og Alison, Doggies opdrætter. Det er altid hyggeligt at hilse på dem igen og få hilst på noget af Doggies familie. De følger meget med i Doggies liv i DK, men billeder og videoer er ikke det samme som at se hende live så det er dejligt at vi også havde mulighed for det. De har lige haft et kuld hvalpe som er ½ søskende til Doggie, heldigvis havde de selv beholdt 2 som vi også fik hilst på.

Tirsdag var en afslappet dag for os, men bestemt i hundenes tegn. Vi gik en lang tur i parken sammen med Karen og hendes hunde, så i alt var vi der 12 hunde. Det var en dejlig tur. I england er de ikke lige så strikse med løse hunde og faktisk er der mange steder hvor man må gå med dem løse og folk er meget venlige overfor hunde, så det er skønt at de bare kan løbe løs på turene. Man bliver jævnlig spurgt om man er ´dogwalker´når man kommer gående med 12 hunde :-)

Hver gang vi var ude at køre kom vi forbi en hest der stod bundet på et lille græsareal lige ved et kryds. Stakkels hest der var jo næsten intet græs tilbage og den havde ikke noget vand så vi stoppede og gav den vand. Til vores næste køretur havde vi også sørget for gulerødder til den.

Onsdag havde vi mulighed for at få trænet hundene indendørs inden weekendens konkurrence, så vi tog afsted tidligt og fik trænet alle hundene og deres programmer. Det var rigtig god træning og det ville blive vores sidste træning inden konkurrencen. Jeg fik også lidt hjælp til at få trænet mig selv uden Doggie til Shine - det var super, det var hårdt og gosh hvor fik jeg varmen!

Onsdag aften tog jeg den engelske dommereksamen og bestod med glans :-) Lidt nervøs er men vel altid men dejligt da det var overstået med godt resultat og inden jeg skulle have min dommerdebut i England allerede om lørdagen.

I dag var det Kaths fødselsdag, den blev fejret med at pakke alle 9 hunde i bussen og køre den lange vej til Ken - englands berømte boneman - Doggie var fin. Cookie havde 2 nerver i ryggen der sad fast. Så det var en dejlig glad frisk Cookie jeg fik da han var blevet fikset :-)

Da vi kom hjem igen, fik jeg trænet mig selv lidt ude i haven. Jeg fik gået alle hundenes programmer igennem uden hund og fundet ud af hjvor jeg skulle være på banen i forhold til dommerne.

Fredag besøgte vi Julie som har Beats far og onkler. Meget meget sød og imødekommende. Vi fik hilst på Beats familie og fik set dem alle arbejde. WOW jeg var imponeret over deres fremadsendelser som er frem mod ingenting og det er virkelig frem mod ingenting :-), vi fik også set spor, apporteringer og alm fri ved fod. Efter frokost fik Beat også hilst på hans familie.

Lørdag var Freestyle konkurrence dag. Vi skulle op meget meget tidligt, men jeg kom til at stå endnu tidligere op.... havde ikke stillet uret på min alarm så da den ringede troede jeg klokken var 5 så jeg nærmest strøg ud af sengen, fik børstet tænder, luftet hundene i haven og sat kaffe over. Undrede mig godt nok over de andre ikke stået op endnu og om de mon havde sovet for længe. Vi skulle jo afsted om 45 minutter... og så var det jeg fik kigget på køkkenuret og gik i seng igen!!! Nå klokken blev rent faktisk 5 og det var tid at stå op -igen!

Da vi kom frem til hallen hjalp vi med at få gjort det hele klart og fik varmet op i ringen inden det gik løs :-). Det var en stor konkurrence med omkring 210 starter på hele weekenden. Når der er mere end 20 starter i en klasse deler man den i 2 og derfor var begge mine hunde i hver deres klasse med omkring 14 starter i hver.

Cookie var min første hund på banen i St. FS. Vi lavede vores gamle skookian nummer. Vi laver jo egentlig ikke FS længere, men jeg syntes lige så godt vi kunne gøre det når vi alligevel var afsted, så programmet var blvet genopfrisket inden. Det var en noget sløv Cookie jeg havde med i ringen, men tingene passer alligevel til musikken i Cookie tempo og han kan programmet fint og udfører alle tricksene uden

kiks, så jeg var fint tilfreds. Han endte med at vinde klassen :-) og kan nu udover titlen HTM st Ex som han fik sidste år også tilføje FS st Ex.

Min næste hund på banen var Doggie i St. FS, part 2. Vi skulle stille op med vores korte version af Big Spender. Doggie gjorde det rigtig fint. Det eneste der var at jeg på et tidspunkt tøvede lidt med et spring og så lavede jeg det om så der kom en tvist i stedet. Så en super lille hund :-) Doggie vandt også hendes klasse, men da det var hendes første FS konkurrence i UK, rykker hun ud af klassen pga. Cookie og opnår ikke titlen.

Efter frokost nåede jeg lige at se Emmy & Biscuit i ringen med deres Bonjour. Biscuit gjorde det godt og det blev også til en flot sejr til dem i klassen. Nu var det blevet tid til at jeg skulle have min dommer debut i Novice freestyle. Emmy & Beat skulle deltage i denne klasse, det var lidt ærgeligt at jeg skulle dømme den, både for hende og mig, det er lidt sjovere at blive dømt af helt fremmede dommere men de havde gjort deres bedste for at vi ikke skulle dømme hinanden men det er ikke nemt at få pusle spillet til at gå op så det tog vi med. Beat gjorde det rigtig fint i ringen og der var ingen tvivl blandt de 3 dommere om at han var den rigtige vinder af klassen :-)

Det var en oplevelse at prøve at dømme i England. Deres regler minder meget om vores og så alligevel ikke, men jeg havde forberedt mig godt hjemmefra så jeg ikke var i tvivl om noget når jeg sad der. Alt kører bare på skinner derovre og alt er planlagt ned til mindste detalje, hvilket man også bliver nødt til med så mange starter. Alt lå klar til dommerne når de satte sig, man havde 1 minut til at give sine point (man giver ikke kommentarer), dommerne sad med god afstand, så der kunne ikke tales sammen undervejs. Jeg ville ønske det også kunne være sådan i Danmark. Når klassen var slut fik dommerne et resultatskema så man kunne se de point hver enkelt dommer havde givet i hver kategori. Super service og dejligt at kunne se bagefter om vi havde været enige om placeringerne :-)

Den sidste af vores hunde der skulle i ringen den dag var Robbie med Sparkling Diamonds. Emmy havde for længe siden fortalt at det ville blive hans sidste konkurrence inden han skulle pensioneres og nyde sit otium. Jeg har fulgt Robbie i flere år, været meget sammen med ham og han er Doggies bedstefar så jeg var glad for at jeg også skulle være med ved hans sidste konkurrence. Jeg sad der inde i hallen og fulgte konkurrencen som var i fuld gang, Emmy var gået ned for at hente Robbie og pludselig slog det mig at det var hans sidste konkurrence og han havde nået pensionsalderen. Det var en dejlig måde at slutte hans karriere på men det var også meget vemodigt og tårene stod i øjnene på mig og da Emmy kom tilbage med Robbie med tårer i øjnene måtte jeg lige ud og trække vejret dybt. Han sluttede sin karriere med bravour og vandt klassen :-).

Det var en lang dag og da vi kom hjem gjorde jeg klar til næste dags HTM konkurrence og så var det ellers bare på hovedet i seng og huske at stille uret rigtigt!

Søndag var det HTM dag og vi skulle først på efter frokost. Dog skulle jeg dømme starters heelwork part 2 som var dagens andens konkurrence.

Efter frokost blev det Whispers tur til at komme i ringen, han lavede et strålende program til Dance of the knights og vandt stort.

Næste hund var Cookie med vores skibet skal sejle i nat. Cookie var igen nået sløv på banen og jeg skulle virkelig arbejde for sagen men det gik fint og også han endte med at vinde klassen.

Næste hund var Doggie, vi skulle lave vores Shine som vi kun har optrådt med en gang før kort inden vi skulle rejse, så det er stadig meget nyt for os. Jeg havde trænet mig selv rigtig rigtig meget og Doggies svage sider er også blevet trænet. Der er helt klart stadig plads til forbedringer, men hun gjorde det rigtig fint og også hun vandt hendes klasse.

Beat var også i denne klasse, han gjorde det super fint til Waltzing Matilda og blev placeret som nr. 2

Phew det var igen en lang dag og jeg var noget mør da vi endelig noget hjem!

Mandag hyggede vi med hundene og gik en laaang tur i parken med alle hundene.

Mandag aften kørte vi hjem til Karen & Allan for at spise middag. Under maden ser vi at Beat bestemt ikke er sig selv og bliver noget bekymrede da vi jo har en lang rejse foran os næste dag. Det bliver hurtigt besluttet at finde en dyrlæge og få ham undersøgt. Jeg blev hjemme for at holde øje med alle de andre hunde, men phew hvor tiden snegler sig af sted når man er bekymret. Endelig var de tilbage, Beat sov i bilen og dyrlægen ville ringe tilbage sammen aften med svar på blodprøverne. Heldigvis viste de ikke noget, men Beat var stadig ikke sig selv. Heldigvis var han noget friskere tirsdag morgen og vi kunne starte hjemturen med ro i sindet.

Tirsdag fik vi pakket det sidste, luftet hundene og selvfølgelig nåede vi at tage et præmiebillede