At hente en hvalp...

Littlethorn Xsara
Grandver Celtic Quest

I sommeren 2006 begyndte jeg at tænke på at anskaffe mig en hund mere. Der blev ledt og kigget flere steder, valget faldt på en tæve i England som forventedes parret omkring juletid. I starten af det nye år hvor hun var blevet parret startede alle undersøgelser og papirarbejdet.
Der var kommet nye regler mht. at flyve med hunde ud af England, så jeg ringede til Sterling som bekræftede at jeg var enormt heldig for man måtte stadig flyve med hunde i kabinen fra England til Danmark – bare ikke den anden vej. Det var en enorm lettelse for det var næsten min største hindring.

Der gik et par måneder og hvalpene blev født d. 28. februar 2007. Jeg skulle på Cruft i marts måned, så jeg benyttede også turen til at komme på hvalpe visit. Hvalpene var kun en uge gammel da jeg var på visit, og der er det jo ikke meget andet end små muldvarpe man ser :-)
Doggie 1 uge gammel
Doggie 2 uger gammel
Hvalpene 3 uger gamle
 

Opdrætteren ville gerne at jeg tjekkede med flyselskabet med hund i kabinen igen, denne gang ringede jeg så til SAS som sagde at der ikke måtte være hunde i kabinen fra England. ØV Ringede så endnu engang til Sterling som sagde OK for hunde i kabinen. Desværre så fløj Sterling ikke fra Birmingham, men kun fra London, men det var jo det mindste problem for når vi skulle hjem kunne vi jo bare tage toget fra Birmingham til London. Så jeg bestilte en billet fra London til København d 26. april 2007 med hund i kabinen og så ville vi bare flyve med SAS derover og lande i Birmingham.
Nu var der styr på erklæringen fra opdrætteren, billetter, chipmærkning og dispensation fra fødevarestyrelsen. Hvad sker der så???? De ringer til mig fra Sterling og beklager at der er en sket en fejl og der måtte ikke være hund i kabinen!!! Alle muligheder blev tænkt igennem, skulle vi køre derover, skulle den flyve i lasten og kunne vi overhovedet få den hjem. Beslutningen blev at vi stadig ville tage til England og hente hende og så måtte hun flyve hjem som fragt. Det var et værre arbejde at få det papirarbejde ordnet med Cargo I Birmingham, men det lykkedes.
Endelig kom dagen inden vi skulle over til det lille vidunder og hvad sker der så?? Kl. 9 om aftenen hvor vi skulle flyve tidligt næste morgen finder vi ud af at SAS kabine personale vælger at strejke!!! Som det så ud om aftenen var vores fly endnu ikke blevet aflyst men vi kunne godt regne ud at det nok ville ske i løbet af natten, så jeg stod på meget tidligt og flyet var blevet aflyst, så jeg ringede til SAS hotline og hun kunne desværre ikke ombooke os, men jeg skulle ringe til lokalafdelingen kl. 8, det gjorde jeg så og de meldte alt udsolgt, men sagde at vi havde større muligheder hvis vi tog ind i lufthavnen, så af sted med os, ind at stå i kø i fire (4) timer, det endte også med at vi blev ombooket og skulle flyve om eftermiddagen via Brussel. Vores fly fra København var 1 time forsinket, så vi landede først i Brussel 10 minutter efter at næste fly skulle flyve. Heldigvis ventede flyet på os, men vi måtte løbe rigtig stærkt igennem lufthavnen (det er en enorm lufthavn).
V kom ombord og landede også i Birmingham, men desværre uden vores bagage!! En kuffert og så en transportkasse som vi havde lånt til at fragte hvalpen i… Vi fik meldt vores bagage savnet og fik udleveret en lille toilet taske i lufthavnen og så ellers ud til opdrætteren som hentede os i lufthavnen og havde ventet på os rimelig længe.

Vi blev installeret hjemme hos opdrætterne, Bob og Alison, fik hilst på alle de skønne hvalpe, fik aftensmad og fik noget tøj vi kunne låne.
Doggie knap 4 uger
Doggie 5 uger
Doggie knap 6 uger
 

Vi skulle flyve hjem dagen efter men vi vidste godt at vores fly var aflyst så vi kunne ikke komme hjem som planlagt, det var muligt at ombooke vores billetter men til flyvninger hvor der ikke måtte være dyr med fordi de var helt booket op. Jeg havde ikke tænkt mig at tage hjem uden hund så vi blev. Bob og Alison er enormt gæstfrie så vi var velkomne til at blive hos dem og Bob tog sig af at ringe til Cargo, flyselskaber og diverse andre for at finde ud hvad vi kunne gøre (ærligt hans engelsk er noget bedre end mit ;-)), han kørte os også ud så vi kunne købe lidt nyt tøj, foreløbig viste vi jo ikke hvor længe ”ferien” ville vare. Da vi var på vej hjem fra Shopping ringede de at vores bagage var på vej, da de så kom med den var det kun vores lille kuffert med tøjet der kom – transportkassen manglede stadig.
Torsdag aften så det ud til at vi alle 3 måske kunne komme hjem på morgenflyvningen dagen efter, så vi fik lavet vores billetter om og så ville Cargo ringe til os kl. 6 fredag morgen for at bekræfte om vores lille hvalp (Doggie) også havde fået en plads i flyveren. Det havde hun :-).
Vi lånte en transportkasse af Bob og han kørte os til lufthavnen tidligt fredag morgen, og var med inde for at sikre Doggie kom godt af sted. Det er godt nok noget af det værste jeg har været med til, at aflevere sin lille bitte hundehvalp på 8 uger til vildt fremmede mennesker som så skulle tage sig af hende.
Da vi steg ombord på flyveren spurgte jeg kabinepersonalet om min hund var kommet med, hun spurgte kaptajnen og han havde intet hørt om at der skulle dyr med på flyvningen, men de havde ikke modtaget papirer endnu, de skulle nok fortælle mig når de havde modtaget dem. Kaptajnen begyndte at sige velkommen og bla bla bla og vi havde stadig ikke hørt noget om hunden så vi blev enige om at jeg skulle op at spørge igen og hvis hun ikke var kommet ombord ville vi stå af flyveren. De havde stadig ikke modtaget papirerne men som jeg stod deroppe poppede de ind og de kunne berolige mig med at hun var kommet ombord.
Endelig i Kastrup, fat i vores kuffert og så ellers over til Cargo, da vi havde været rundt i alle deres kontorer havnede vi endelig det rigtige sted og ud kom en gaffeltruck med et lille bur med en lille bitte hundehvalp i.
Jeg havde troet at hun ville være lidt trykket og stresset af hele oplevelsen af at blive taget fra sine søskende og komme ud at flyve, men der sad bare en lille pige med logrende hale og sagde nå der var i. Vi fik hende ud af kassen og hun fik lov til at gå og snuse lidt og så gik vi over mod bilen.

Hun har taget det hele fantastisk afslappet og er en super glad og livlig hund – hun er simpelthen det hele værd.
Her er hun så :-) 8 uger gammel