Året der gik 2010 |
Året 2010 har på alle måder været et interresant år. Mange gode minder, fantastiske hundeoplevelser, kurser, nye erfaringer, nye bekendtskaber og en fantastisk lille ny hund. Jeg vil ikke komme ind på alle konkurrencerne her, men jeg vil lave et kort tilbageblik på nogle af de andre gode minder vi har fra 2010 på hundefronten. Der kan læses om den enkelte oplevelse ved at klikke på linket under billederne. |
Desværre blev januar måneden hvor vi måtte sige farvel til Bianca 12 år gammel. Jeg er så taknemmelig for at hun 9 måneder gammel kom ind i mit liv. Hun har lært mig så meget og pga hende kom jeg ind i denne fantastiske hundeverden. |
I februar fejrede vi Doggies 3 års fødselsdag og det var også i denne måned at vi modtog et helt fantastisk brev fra DKK om at Doggie og jeg var inviteret til at repræsenterer Danmark ved VM i Herning. Nu startede en intens tid med en masse forberedelser og tanker der blev sat i gang. |
I marts måned skete der ikke så meget på hundefronten, sneen havde invaderet Danmark så Anders og jeg stak af til det varme Egypten. |
Maj måned stod i opvisningernes tegn. Vi startede med den årlige tilbagevendende begivenhed på Bakken sammen med Pjerrot. Der er absolut intet seriøst ved denne dag, men det er som regel en super hyggelig dag sammen med nogle af de andre HTM udøvere, det er god træning for hundene og hyggeligt når vi bagefter går rundt på Bakken - rigtig god socialisering for hundene. |
|
I weekenden efter vi havde været på Bakken, var Emmy og jeg inviteret til Odense for at lave opvisning ved Royal Canin show. En weekend der desværre var præget af STORE mængder regn, men trods alt en hyggelig weekend. |
Juni måned var den måned hvor VM skulle løbe af stabelen. Det er til dato vores allerstørste hunde-oplevelse. Det var en helt fantastisk weekend, velorganiseret, god stemning, opbakning og ikke mindst enormt rørende. |
I Juli blev min nye hvalp født, vi skulle dog helt hen i September før jeg endelig fandt ud af hvem af dem der endeligt skulle med mig til Danmark. Hvalpene blev født i England så al kontakt foregik via mail og billeder og det første besøg var først da hvalpene var 6 uger gamle. |
I august havde Emmy og jeg en fantastisk tur til Finland hvor vi skulle undervise og lave opvisning ved den Finske Bordercollie - og Keltieklubs 20 års jubilæum. En hel fantastisk oplvelsesrig tur. |
I samme måned skulle vi også lave opvisning ved Hundens dag i Tivoli. En opvisning hvor der virkelig blev åbnet for sluserne, men det var jo også en oplevelse i sig selv :-) |
September måned foregår ligesom alle de andre år i England. I år var der dog også en del indlagte hvalpebesøg og det var med 2 ekstra hunde i bilen da vi skulle hjem. En rigtig dejlig ferie. |
Oktober var som sædvanlig en travl måned. Vi startede med at være på kursus med den berømte Attila. Dette er ikke et kursus jeg rigtig har skrevet noget om, for nøøøj hvor var jeg skuffet!! Jeg har efterhånden deltaget på en del kurser og nogle mere udbytterige end andre, men fælles for dem alle er at jeg trods alt har fået et eller andet med hjem som har kunne bruges - og det er jo sådan det skal være ;-) Jeg mener stadig at jeg har en hel del at lære, men dette kursus var så ringe at jeg ikke kan komme i tanke om en eneste ting jeg kunne bruge. I denne måned kom der også besked fra DKK om at vi, Doggie og jeg var inviteret til at repræsentere DK ved NM i Finland. Jubiii :-) 2 x Finland på et år - et land jeg ellers aldrig tidligere har været i. Men men ordet Shine gav mig stadig opkastningsfornemmelser, så Emmy og jeg koreograferede et nyt ptogram til Doggie, i håb om at jeg med en god træningsindsats kunne blive bare nogenlunde klar til NM og ellers måtte Shine træde til, da det ikke behøvede at tage lang tid at genopfriske det nummer. Der blev lagt en starm træningsplan og i November afprøvede jeg programmet ved Ophians konkurrence i Hillerød, der var selvfølgelig stadig ting der ikke virkede optimalt, men jeg besluttede at vi ville bruge programmet ved NM. |
![]() |
I december måned løb NM af stabelen, et meget fint arrangement fra Finsk Kennelklub. Doggie min lille stjerne var så super at have med og vi havde nogle rigtige dejlige dage i Finland. |
Dette var lidt om hvad vi har oplevet i 2010, derudover har der selvfølgelig været en masse konkurrencer, gåture med dejlige hundevenner, nye bekendtskaber, en masse fantastiske træningstimer, phone-walks i massevis, hunde-hygge herhjemme og en ny hvalp i huset. Alle oplevelserne betyder noget og sammen er de med til at give mig det hunde-liv jeg elsker. Anders og resten af familien er med til at fuldende dette og uden deres forståelse og opbakning, ville det slet ikke kunne lade sig gøre. En lille status-opdatering på hver af hundene Doggie, min lille stjerne - vi arbejder selvfølgelig videre med vores nye program Wilkommen. Jeg er slet ikke i tvivl om at Doggie elsker programmet lige så meget som jeg gør. Vi træner selvfølgelig for hele tiden at gøre det bedre og jeg kan slet ikke forstå så hurtigt det skrider frem, hun er virkelig en fantastisk lille hund. Vi træner selvfølgelig også Freestyle ind i mellem for afvekslingens skyld og jeg håber da også at hun en dag bliver freestyle champion, men med Doggie er der ingen tvivl om at der er HTM vi brænder for. Cookie, min helt specielle Cookie - vi arbejder ikke ret meget med HTM mere, men til gengæld er vi begyndt at træne nogle freestyle tricks. Emmy og jeg har lige koreograferet første del af et stykke musik til Cookie. Det bliver et fedt program, men med tricks Cookie syntes er sjovt og så bliver det selvfølgelig også holdt i hans tempo. Jeg glæder mig til at arbejde videre med det. Jazz, sidste skud på stammen - er jo stadig bare en lille hvalp. I starten var jeg måske lidt frustreret over at arbejde med hende fordi hun var så anderledes, men sådan er det ikke længere hun er en super lille hund. Hun kan endnu ikke ret meget men vi forsøger hele tiden af videreudvikle det hun kan og det tager så den tid det tager. Men hun er en rigtig sej lille hund og vores samarbejde bliver bedre og bedre. Vi går selvfølgelig til hvalpetræning, vi har haft en sæson hos Charlotte Lyngholm, hvor der virkelig skete fremskridt på de 8 træningsgange vi havde, fra at være hvalpen der ville over og genere de andre i deres træning begyndte hun at koncentrere sig og gerne ville. Nu er vi lige startet til træning hos Johanna, vi har kun været der en enkelt gang men hun arbejdede og koncentrerede sig super godt. Jeg er ikke typen der sætter mig mål på den måde, jeg har vist mere "små delmål" hen ad vejen og tanker om hvad jeg egentlig gerne vil med hver enkelt hund, så hvad 2011 bringer ved jeg ikke helt endnu.... Jeg tænker selvfølgelig at Doggie og jeg vil give den en skalle så vi måske kan blive udtaget til at være på landsholdet ved VM i Paris, det ville være rigtig stort for os. Derudover vil jeg selvfølgelig gerne have debut med Cookies nye program, men det bliver nok først en gang efter sommer, da det tager lang tid for Cookie at lære et nyt ptogram. Jazz, det er svært at sige, men jeg vil da helt klart tilmelde hende nogle for-sjov klasser hvor vi bare træner og leger lidt, så vænner hun sig til at være i ringen og hun vænner sig til stævne dagene. Derudover skal hun selvfølgelig prøve at udstilles. |